Gravid uge 20

Gravid 20. UGE 19+0 — 19+6
Kvinden

Livmoderen går nu til navlen. Den er på størrelse med en lille bold. Hvis du ligger på ryggen, kan du tydeligt se det. Hvis det er første gang, du skal føde, kan du forvente at mærke barnet bevæge sig inden for de næste par uger. Det beskrives ofte som “bobler i maven”, men kan også være et enkelt puf eller en mere glidende bevægelse. Måske er du i tvivl første gang, men når du mærker bevægelsen igen, er al tvivl væk. Det er helt normalt, hvis der går dage imellem, at du mærker barnet sparke, men du kan også allerede nu føle spark hver dag.

Selv om du har mærket barnet hver dag i en periode, betyder det ikke noget, hvis det pludselig ligger stille nogle dage. Hvis du ved en ultralydsscanning har fået konstateret, at moderkagen ligger på forvæggen af livmoderen, altså ud mod maveskindet, kan der gå længere tid, før du mærker barnet sparke. Måske vil du mest mærke sparkene eller bevægelserne i siderne, da moderkagen dækker for den midterste del af maven.

Barnets størrelse
I slutningen af denne uge måler barnet ca. 20 centimeter fra hoved til hæl, og det vejer omkring 400 gram. Barnets hoved måler ca. 4,7 centimeter i diameter.

Barnet
Det er svært at sige præcis, hvornår det enkelte barn kan høre, og hvor meget det hører. Dog er det sikkert, at barnet mellem 16. og 20. uge begynder at reagere på lyde. Og det er sikkert, at det kan høre fra 24. uge. De toner, barnet nemmest opfatter, er mellemtoner, dvs. området, hvor vores stemmer ligger — også når vi synger. Lydene skal ikke kun igennem maveskindet og livmodervæggen, men også passere gennem fostervandet. Man kan sammenligne det med at have hovedet under vandet svømmehallen.

Der er mange lyde, de er blot helt anderledes. Mange forældre vælger at synge en bestemt sang eller spille et bestemt stykke musik for barnet igennem graviditeten. Og er slet ikke i tvivl om, at barnet efter fødslen kan genkende sangen eller musikken. Det at lytte til eller synge en genken-delig sang får barnet — og formentlig også de voksne — til at falde til ro.

Livmoderen vokserjævnt gennem hele graviditeten. De sidste uger synker den lidt nedad igen, fordi barnets hoved glider ned og står fast i bækkenet.