Gravid 3 Trimester

Det psykiske
Barnet gør nu meget opmærksom på sig selv. Sparkene er kraftigere, og de fleste gravide begynder at føle sig mere besværede af den store mave. Samtidig med at tankerne om en hverdag med barnet bliver meget konkrete, tiltager lysten til at forberede sig praktisk. Der bygges rede. Hvor skal puslepladsen være? Hvad skal købes, og hvad kan lånes? Barnevognen bestilles, og der studeres blestørrelser.

Kvinden går på barsel
Langt de fleste starter på barselsorloven i denne periode – og ser frem til den med glæde. Arbejdet mister ofte den betydning, det havde før. Det kan være svært at engagere sig. Der går så lang tid, før man kommer igen. Måske har du heller ikke fået tildelt de mest spændende opgaver den sidste tid.

Nogle har dog svært ved at slippe kontakten til arbejdspladsen. Måske fordi de har et spændende og ansvarsfuldt job, eller fordi en stor del af identi-teten er forbundet med stillingsbenævnelsen — også i fritiden. For nogle er det slet og ret svært at skulle præsentere sig med ordene: “Jeg er på barsel.”

Tal med dine veninder og gode kolleger, der er kommet fra barsel, om hvordan de havde det, og hvilke tanker de gjorde sig. Det tager tid at forberede sig til en til tider krævende barselsperiode og en, for en periode, anderledes tilværelse. Men det er vigtigt at tage sig tid til at få en god barsel og til at få afklaret tilknytningen til dit barn.

Insister på gode forventninger
For nogle kvinder føles det bare rigtigt at arbejde til få dage før fødslen, og så er det fint. Blot skal man være sig bevidst, at arbejdet altid kan gøres om eller over-tages af en anden, mens lige præcis denne graviditet aldrig kan gøres om.

“Nu er jeg klar, nu må den godt komme.” Den melding kommer mange gravide med op til terminen. Også mange af de kvinder, som fra starten var bange for at føde. Psykisk er de nu parate og glæder sig til at se barnet. Dog er tanken om selve fødslen ofte en blanding af mange modsatrettede følelser. Sammen med forventningens glæde er der angsten for, hvor-dan fødslen kommer til at gå. “Bare det nu går godt, og bare der ikke er noget i vejen med barnet!”

Den værste fjende er fantasien om selve fødslen – måske hjulpet på vej af skræmmende fødselsberetninger fra mødre, veninder og kolleger. Stop dem, hvis de går i gang med en skræmmende fortælling! Forlang kun at høre om gode fødsler. De fortællinger findes der flest af; de er bare ikke lige så dramatiske at fortælle om. Brems din egen fantasi – det tjener intet formål at skræmme dig selv. Beslut, at du i enhver situation vil gøre det så godt, du kan, og lad det være godt nok!

Manden gør klar
Mange mænd går højt op i at finde det rigtige udstyr, den godkendte barnevogn, det bedst gennemtænkte puslebord osv. Sådan skaber de sig et rum, hvor de kan vise deres omsorg og ansvarsfølelse, selv om kvinden fortsat er den, der er tættest på barnet.

Ved de håndgribelige ting gør de barnet virkeligt for sig selv. Og så er det selvfølgelig en god fornemmelse at handle. Ved at forholde sig praktisk til det viser han, at han deltager, han er i gang med at bygge rede. På sin måde.

Måske derfor skal der i løbet af en graviditet tit som minimum rives en væg ned i lejligheden. Eller males. Eller flyttes. Og man er først færdig umiddelbart før fødslen. Måske er det en praktisk nødvendighed, som længe har trængt til at blive gjort, men som haster nu, da man ved, at det bliver dobbelt så svært at få tid til det efter fødslen.

Sex
Barnet fylder meget nu og kan virke som en distraherende tredjepart under samleje. Der er stadig ingen risiko for at skade barnet. Så fortsæt med at elske, hvis I har lyst.

Kvinden
Ofte aftager kvindens lyst til sex igen i slutningen af graviditeten. Maven fylder mere og mere. Alt bliver mere besværligt. Barnet er stærkt, og sparkene føles kraftige. Maven er øm, huden klør, måske er der kommet vand i benene, og ryggen gør ondt. Tankerne om livet med barnet fylder mere og mere. Barnet et meget virkeligt nu.

Manden
Mange mænd oplever det samme. Nu sker det snart: “jeg skal være far!” Det kan være svært at forholde si til kvindens nedsatte sexlyst. Men samtidig kan du se, at hun bliver mere besværet og har svært ved at finde overskud til sex.

Bevar den fysiske kontakt. Prøv fx at massere hende, hun vil elske det (se side 119). Masser også maven forsigtigt. Mærk, hvor barnet ligger — måske får du et spark tilbage. Massage giver en god følelse af nærvær og omsorg og er med til at bevare jeres intimitet.

Det fysiske
Nu undrer du dig over, at du ikke nød det lidt mere i første trimester, da du stadig kunne passe cowboybukserne. Du kigger på dem. Utroligt, at du har kunnet være i dem engang! Hvornår mon du kommer i dem igen?

Hvis du kender andre gravide, sammenligner I garanteret maver. Åbenlyst eller i smug. Og opdager, hvor forskellige I er — i højde, i drøjde og på maverne. Nogle bærer den foran sig som en stor fodbold, og bagfra kan man ikke se, at de er gravide. Andre har en bred, fladere mave og føler sig gravide overalt. Føler, at de har en badering på. Mangfoldigheden er stor.

Mange af generne kommer nu igen, men i ændret form. Nu skyldes det ikke hormonelle forandringer, men at barnet er stort og kræver sin plads. Mange føler sig tunge og trætte og er glade for endelig at skulle på barselsorlov.

Der er brug for en middagslur hver dag, søvnen kommer helt af sig selv. Benene er hævede og træn-ger til et hvil. Og det er godt at tage en lur. Det giver overskud til resten af dagen.

Hovedet står fast
En dag synker barnet ned i bækkenet, hovedet sætter sig helt fast eller indstiller sig ned i bækkenet. Nogle kvinder oplever det meget markant hen over en nat med mange plukkeveer, hos andre kommer det gradvist, uden at de lægger mærke til det. De fleste oplever, at de nu kan trække vejret lettere, fordi barnet ikke trykker så hårdt op under ribbenene længere. Man kan ligefrem se, at maven sidder lavere og har ændret form.

Det er ikke længere alle spark og bevægelser fra barnet der er lige sjove. Barnet er stort og kraftfuldt, Enkelte bevægelser er ligefrem ubehagelige. Du kan måske føle en stikken nede i skeden, når barnet drejer hovedet og trykker på nerverne. Eller det svier og brænder under brystbenet, når barnet strækker sig opad, så huden og musklerne bliver belastet.

De sidste uger før fødslen opleves af mange som en ulidelig ventetid. Det er svært at få tiden til at gå. Alt er parat. Bøgerne er læst, og I gider ikke gå i biografen mere. Bare rolig — ingen børn er blevet derinde endnu!

Indkøb
De fleste bliver overraskede over, hvor hurtigt barnet vokser. Det tager kun barnet 3 måneder at vokse fra at måle 50 centimeter til 70 cm. Så noget af tøjet når barnet kun at få på enkelte gange. Det er en god ide kun at købe meget lidt af de små størrelser — eller låne sig frem. I kan altid købe mere bagefter, men det er svært eller umuligt at returnere det, som I ikke fik. brug for.

Besøg af sundhedsplejersken
I løbet af graviditeten tilbyder mange kommuner besøg af en sundhedsplejerske i hjemmet. Formålet er at give forældrene mulighed for at stille praktiske og andre spørgsmål om tiden efter fødslen. Ofte vil det være den samme, som kommer efter fødslen. Det er rart at have mødt hende på forhånd. Sundhedsplejersken vil tale lidt med jer om forventningerne til barnet. Om det at blive forældre og om amning. Hvis der er behov for det, kan hele fa-miliens situation tages op. Hvis kvinden har brug for speciel støtte efter fødslen, er det godt at få snakket det igennem.

På forkant med det praktiske
I den første tid med barnet er det dejligt at kunne klare aftensmaden i et snuptag, så når I går og laver mad, så lav ekstra, og frys det ned. Måske var det en ide at fortælle familie og venner, at I gerne vil have aftensmaden serveret en gang imellem. Udlever evt. også en ønskeseddel om, hvilken form for hjælp I ønsker den første tid derhjemme. Det er især aktuelt, hvis du overvejer at tage hjem få timet efter fødslen eller at føde hjemme.

Er der større søskende, så aftal i god tid, hvem der skal passe dem under fødslen. Og sørg for at have telefonnumre til barnepige og sygehus klar, så I ikke skal lede. Fødslen kommer måske, før I aner.

Tasken pakkes
Når terminen nærmer sig, er det en god ide at have pakket en taske med det, I kan få brug for. En del kan pakkes på forhånd; andet lægges først i tasken, når veerne begynder. Måske får I kun brug for det halve, men det er ærgerligt at stå og mangle noget.

Huskeliste
• Vandrejournalen er det eneste “officielle” papir, du behøver.

• Musik efter egen smag. En del fødesteder har cd-afspiller eller andet på fødestuen. Hvis ikke, så tag selv en med. Musik kan øge trygheden og holde andre hospitalslyde ude fra jeres fødestue.

• Massageolie, hvis lænden skal masseres.

• Hårspænde eller elastik, hvis du har langt hår. Det er en irriterende lille ting at stå og mangle under fødslen.

• Et par behagelige sko eller tykke strømper.

• Kamera. Husk at lade det op. Og sørg for, at der er plads til (mange) nye billeder.

• Mad til faren, fx boller, kiks og frugt. Ofte kan faren få lidt mad på sygehuset, men når han for tredje gang får tilbudt ristet brød, kan det være rart med noget andet.

• Lidt sødt, fx chokolade. Det er vigtigt, at blodsuk keret holdes oppe. Mange intense timer på en varm fødestue, hvor man mange gange ikke får tilbudt ret meget at spise, kan sende enhver til tælling.

• Et spil kort, et blad eller en bog, hvis fødslen tager lang tid. Det kan især være aktuelt, hvis kvinden får sat fødslen i gang.

• Mobiltelefon og oplader. Tjek med jordemoderen, om du må have den tændt på fødestuen, eller om du fx skal udenfor for at ringe. Hvis der er følsomt måleudstyr, kan mobiltelefonens signal forstyrre dette.

• Privat tøj. Sygehuset har tøj, men man føler sig mindre som patient i sit eget. Husk evt en morgenkåbe. Et par store bløde bluser gamacher er også rare at have på. Husk også tøj til faren hvis han skal være medindlagt.

• Toilettaske med tandbørste og lignende.

• Evt. babylift til hjemtransport og dyne samt barnet, hvis du skal føde ambulant.

Kommunikation med det ufødte barn

Tro på din intuition
Du mærker nu barnet sparke eller bevæge sig hver dag, og der kan være flere bevægelser samtidig. Måske får det hikke, og hele maven “hopper” i små rytmiske ryk. Det er helt normalt.

Menneskers intuition kan være pakket godt og grundigt af vejen. Vi er vant til at forholde os logisk og fornuftigt til tingene, og uro dæmpes tit af eksperters beroligende ord og viden. Men under graviditeten bliver du mere åben og modtagelig, du lytter indad og får dermed en intuitiv fornemmelse for, om barnet har det godt. Det, du føler i forhold til dit barn — den viden og de signaler, du modtager indefra — vil altid være vigtigst. Din særlige fornemmelse af dit barn er unik.

Du mærker liv hver dag
I denne periode er det vigtigt, at du mærker barnet bevæge sig hver dag og flere gange om dagen.

I de sidste uger af graviditeten har barnet mindre plads i livmoderen, og hovedet har måske sat sig fast. Bevægelserne bliver anderledes og mere rullende.

Hvis du bliver urolig, fordi du ikke har mærket liv hele dagen — eller mærket liv på det tidspunkt, hvor barnet plejer at bevæge sig, skal du tage bekymringen alvorligt. Prøv at drikke eller spise noget koldt og sødt. Det kolde kan barnet mærke som en lille afkø-ling. Og det søde kan dels sætte gang i dine tarmbevægelser, dels ændrer det ved blodsukkerniveauet, også i barnet. Alt sammen kan måske stimulere barnet til at vågne op og bevæge sig.

Læg dig på sofaen, og giv dig god tid. I langt de fleste tilfælde vil barnet igen sparke løs. Sker det ikke, eller mærker du kun ganske lidt, og er du fortsat bekymret, så ring til dit fødested, og tag ind og bliv undersøgt. Lad være med at vente til næste dag. Du vil ikke kunne sove, før du har fået at vide, at dit barn har det godt. Og jordemoderen vil ikke synes, at du er fjollet og overreagerer. Du vil altid blive taget alvorligt og lyttet til. Det skal understreges, at der yderst sjældent er noget I vejen med barnet. Men hvis der er, er det kun fint, at du har reageret. Og jo hurtigere, jo bedre.

Hjemmet gøres klar
De fleste føler efterhånden behov for at blive færdige med at indrette hjemmet til barnet. Der er et helt grundlæggende behov for at “gøre reden klar”. Mange føler stor tryghed, når det praktiske er på plads. Puslepladsen arrangeres og indrettes. Det er dog ofte en lidt uvirkelig følelse at sætte den første pakke bleer i hjørnet. For ikke at nævne tøjet. Nu kommer det virkelig tæt på: I skal være forældre!

Bevægelser kan have en rytme
Barnet kan have en bestemt rytme — i nogle dage. Kvinder kan sige: “Den sparker altid, lige efter at jeg har spist aftensmad.” Eller “lige når jeg er gået i seng.” Men bedst som du har vænnet dig til en bestemt rytme eller et bestemt bevægelsesmønster, laver barnet om på det. Måske har det vendt sig en omgang eller lagt sig i den anden side af livmoderen.

Når du kender barnets bevægelser og kan fornemme, hvordan det ligger, bliver det en selvfølgelig ting at tale til det. Du vil sikkert have en fornemmelse af, at I virkelig taler sammen. Når du trykker på barnets fod, sparker det måske igen.

Far er med
Manden kan tydeligt se og mærke barnets bevægelser. Måske ligger I på sengen og snakker sammen “alle tre”. Et utal af vordende fædre har gennem tiden holdt munden til maven og sagt: “Kom nu ud til far!” Selve fødslen er kommet nær. Snart ligger barnet uden på maven og ikke indeni. Det er allerede blevet en selvfølgelig del af familien.